Værdigrundlag
Vores værdier bygger på ret og pligt til Udvikling, Læring, Fællesskab og Tryghed.
UDVIKLING Vi er ambitiøse når det gælder udvikling
Vi tør stille krav til de unge mennesker, fordi Vi TROR på, at De godt KAN. Vi er nysgerrige, kreative og åbne for at finde veje til udvikling.
Vi støtter, vi er der og skubber nænsomt på inden for den enkeltes udviklingszone. Vi tror på, at det er den bedste måde at sikre at de unge oplever fremgang og udvikling.
Vi bruger DDV-modellen - Det der Virker:
Især i opstartsfasen har vi fokus på, at nogle unge har brug for:
- Én til Én aktiviteter,
- Flere pauser,
- Egen tid til at fordybelse,
- Støtte til at skabe kontakt og venskaber,
LÆRING Vi er ambitiøse på at skabe de bedste forudsætninger for læring.
De unge har ret til:
At vi forstår de komplekse processer der er i spil når det kommer til læring og at vi er åbne og nysgerrige i forhold til de særlige kompleksiteter, der kan være når unge med autisme og ADHD skal lære. Vi lægger os i selen på at skabe de bedste forudsætninger for at de unge mennesker kan opleve fagligt løft.
De Vi forventer også at de unge
FÆLLESSKAB Vi er ambitiøse når det gælder de unges oplevelse og deltagelse i fællesskab.
De unge har ret til:
- At føle sig velkomne og værdifulde i fællesskabet.
- at få støtte og blive guidet til at navigere relevant og hensigtsmæssigt i forskellige sociale samspil, fx venner, familie, tvungne fællesskaber og i samfundet generelt.
- at få hjælp til at danne og vedligeholde sociale relationer og opleve en følelse af tilhørsforhold.
- At møde et inkluderende og respektfuldt miljø, uanset baggrund, køn, seksualitet, etnicitet eller andre faktorer.
- At få adgang til ressourcer, faciliteter og aktiviteter, der understøtter deres sociale liv og personlige udvikling.
- At deltage i fællesskaber og aktiviteter, der interesserer dem.
Pligten ligger i at de unge både er med til at skabe og tage ansvar for de ovenstående rettigheder. Heri har vi regler for brug af mobil telefon i skoletiden.
Fælles Frokost Vi mødes dagligt til et veldækket frokostbord. Her kan vi hygge os sludre eller blot stille og nyde de indtryk mad giver. Vi arbejder derudover med at lære god bordskik og gode manerer, så man ved hvordan man gør for at begå sig i alle selskaber. Er fællesspisning for overvældende i opstartsfasen? Er der plads til en skridtvis overgang.
TRYGHED Vi stiller store krav til at være et trygt dagtilbud.
Tryghed er essentielt for at sikre, at de unge på STU-Academy får en tryg og udviklende oplevelse, det er fundamentalt bidrag til deres personlige og faglige udvikling.
Alle (unge, undervisere, samarbejdspartnere praktiktilbud, osv. har ret og pligt til,
- at skoleforløbet har et sikkert og trygt miljø uden mobning, diskrimination og vold, både i og udenfor skolen. Det gælder også på sociale medier.
- At læringsmiljøet skaber plads til faglig differens og mulighed for at lave fejl.
- At oplysninger om den enkelte unge behandles fortroligt, og med respekt for deres privatliv.
Vores mission Vores fremmeste opgave som STU-tilbud er, at de unge der gennemfører og afslutter deres STU-uddannelse hos os er nået i mål med de færdigheder og kompetencer, de har sat sig for og at de er i stand til at føre et så selvstændigt og meningsfuldt voksenliv som muligt. Vores ønske er at de unge kommer videre i livet med højt selvværd og en følelse af at have kompetence, der gør dem i stand til at bidrage aktivt til samfundet.
Vores Vision De unge, der afslutter deres uddannelse hos os, har et ideelt grundlag for voksenlivet og at vi kan være med til at skubbe til at gøre samfundet mere smidigt og fleksibelt i forhold til at forstå de særlige gaver neuro-divergens kan bidrage med, så de unge kan deltage i fritidsaktiviteter, uddannelse og arbejde på lige vilkår med deres jævnaldrende i hele landet.